Avis: Den værste boligkrise i 30 år

Fordi inflationen er så lav bliver den nuværende boligkrise vurderet som hårdere end de andre nedture på boligmarkedet. "Der kommer ingen hjælpende hånd fra inflationen, der er kun den hårde vej," siger økonom om boligejernes situation.
Foto: AXELSEN SANNE VILS
Foto: AXELSEN SANNE VILS

Børsen kører fredag deres forside på en bolig- og gældshistorie, som handler om, at flere vurderer den nuværende nedtur på boligmarkedet som den værste i 30 år.

Sådan kan det under alle omstændigheder godt vurderes, hvis man tager med i det samlede regnestykke - og i sammenligningerne med tidligere kriser - at der denne gang ikke er en inflation, der er med til at konsolidere de pressede husstandes økonomi.

Under boligkriserne i starten og slutningen af 1980'erne havde Danmark således en høj inflation, der hjalp til at udhule boligejernes gæld. Men over for Børsen slår boligeksperter fast, at den nuværende lave inflation betyder, at danskerne i fremtiden bør vælge lån med afdrag, hvis de ønsker at holde styr på deres realkreditgæld.

"Hvis boligejerne skal konsolidere sig, så gør den lave inflation, at det kræves, at boligejerne afdrager på lånet. Konsolideringen får man gratis, når der er inflation, men det har vi ikke," siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet til avisen.

Under boligkrisen fra 1979 og frem til 1982 hjalp inflationen til at lette danskernes gæld med 280.000 kr. for hver forgældet million. Fra boligpriserne toppede i 2007 og frem til i dag har inflationen udhulet danskernes gæld med 110.000 kr. for hver gældsmillion, skriver Børsen.

"Kigger man på boligpriserne alene, er krisen i dag lige så slem som de seneste to af slagsen. Men set i forhold til boligejernes gæld er denne krise faktisk endnu hårdere for danskerne," siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, der advarer om, at den nuværende lave inflation kan være med til at trække krisen i langdrag.

 

Bankernes dårlige udlån eksploderer

Rohde: Hold jer fra huslånene 

Rentebombe under husejere 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også