F&P: Fælles gebyraftale kan være misforstået

Brancheorganisationen Forsikring & Pension afviser overfor Berlingske, at en fælles aftale om gebyr for at skifte forsikringsselskab medfører konkurrencehæmmende priskoordinering, men indrømmer, at den "godt kunne misforstås."

En fælles brancheaftale fra 2005 om gebyrer på skifte forsikring er ikke lig med konkurrencehæmmende priskoordinering - men det er muligt, den er blevet misforstået.

Sådan lyder det fra forsikringsbranchen brancheorganisation, Forsikring & Pension, overfor Berlingske efter avisen i går kortlagde omfanget af gebyrerne ved at skifte forsikringsselskab.

Flyttegebyr svækker konkurrencen på forsikring 

I Codan beskriver PR-manager Peter Høyer de fælles retningslinjer fra F&P overfor avisen med en antydning af, at de er med til at diktere en del af prisen. Det sker med ordene:

"Du skal være opmærksom på, at der er fælles regler for branchen. Gennem F&P er der nogle retningslinjer for, hvorfor man inden for det første år opkræver f. eks. 500 kr. for en bilforsikring. Så jeg vil egentlig anbefale dig at tale med brancheorganisationen, for så kan de stå på mål for alle selskaber. Mig bekendt bruger vi den samme gebyrpolitik."

Men hos F&P afviser underdirektør Hans Reymann-Carlsen, at der ligefrem skulle være tale om en prisaftale. Han mener i stedet, at retningslinjerne fra aftalen i 2005 kan være blevet misfortolket.

"Ja, det er korrekt, at det godt kunne misforstås, at vi antydede her fra brancheforeningen, at gebyret skulle være af en vis størrelse. Men det var altså ikke hensigten," siger Hans Reymann-Carlsen til Berlingske.

 

F&P: Flyttegebyrer over 3.000 kr. intet problem for konkurrencen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også