Cypern ventes at stemme nej til redningspakke

Det er usandsynligt, at Cyperns parlament stemmer ja til den økonomiske redningspakke, der blandt andet indebærer en kontroversiel afgift på indlån i
landets banker.
AF RITZAU FINANS

Det siger en officiel talsmand fra regeringen, Christos Stylianides. Cyperns parlament ventes tirsdag at stemme om redningspakken.

Cyperns præsident Nicos Anastasiades informerede den tyske kansler Angela Merkel og EU's mandag aften.

Og mens Nicos Anastasiades har gjort det klart, at han er parat til at stå ved det, der blev aftalt, da eurozonens finansminister holdt møde i sidste uge, så
insisterer han samtidig på, at EU må træde til med yderligere hjælp, siger talsmanden.

Ifølge talsmanden skal den cypriotiske præsident også tale med den russiske præsident, Vladimir Putin, i løbet af tirsdagen.

Beslutningen om at indføre en bankskat har vidtrækkende konsekvenser ikke bare for de lokale cyprioter med penge i banken, men også for tusindvis af europæere og russere, som har interesser på øen.

Den kommende indlånsafgift er en del af aftalen om krisehjælp fra EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

De cypriotiske myndigheder hævder, at bankskatten var en betingelse for at få
krisehjælp, og regeringen kæmper nu for at få lovændringen igennem. Bankerne
holder lukket de kommende to dage.

I weekenden strømmede cyprioterne til bankernes hæveautomater for at trække
penge ud og dermed undgå den omdiskuterede afgift.

Parlamentet mødes tirsdag eftermiddag klokken 16.



/ritzau/Reuters

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også