Bonusloft kan presse banklønninger

EU-parlamentet vedtog natten til torsdag, at bankfolkenes årlige bonusser med aktionærernes tilladelse fremover højst må udgøre det dobbelte af årslønnen, og
det kan medvirke til at presse sektorens generelle lønniveau ned, mener eksperter.
AF RITZAU FINANS

Ifølge flere eksperter vil bonusloftet også medføre en generel ændring i aflønningsmodellen i sektoren, hvis reglerne som planlagt bliver vedtaget af medlemslandene og træder i kraft i begyndelsen af 2014.

Det skriver Berlingske Business.

"Virksomheder måtte tænke hele deres system om og overveje alternative aflønningsmodeller. Den faste løn ville stige for nogle medarbejdere - den samlede aflønning ville dog nok blive reduceret," skriver analysevirksomheden Towers Watson ifølge Berlingske Business.

Storbritannien, hvor bonusser på ti gange årslønnen ifølge Financial Times ikke er ualmindeligt, modarbejdede lønloftet og fik indført en klausul der skal fastlægges på et senere tidspunkt, og som betyder, at langsigtede bonusser vægter mindre i regnskabet.



/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også