Fondes tvangssalg af skibe bekymrer

Nye tal viste tidligere på ugen, at antallet af fonde i Tyskland, der bliver tvunget til at sælge deres skibe af bankerne, er steget markant i 2012.

Tendensen ventes ikke at stoppe med 2013, og ifølge shippingavisen Lloyd's List rammer de tyske pensionister og investorer hårdt.

I alt blev 86 skibe tvangssolgt i 2012 mens lidt færre blev solgt på forespørgsel for bankerne. Sidstnævnte er dog ifølge avisen næsten det samme som et krav om salg. Hovedparten af de tvangssolgte skibe er containerskibe. I januar stod en af tysklands største redere Claus-Peter Offen for skud, da Commerzbank, HSH Nordbank og BNB tvang ham til at sælge 14 skibe i en uprofitabel fond.

Problemet er ifølge avisen ved at nå medierne i Tyskland, da mange tyskere har sat deres pension i skibe under de såkaldte KG-konstruktioner.

"Hustruer og tandlæger har forsøgt sig med spekulation, men de har ingen forstand på shipping, og nu har de ingen pension længere. Det er et problem," siger Nils Lorentzen fra Deutsche Fondsresearch, der står bag opgørelsen, og fortsætter:

"Der er ingen solstrejf i udsigterne for 2013. Vi forventer ikke en bedring før midten af 2014."

Nils Lorentzen hæfter sig samtidig ved, at hvis Commerzbank vil tvinge Claus-Peter Offen, bankens andenstørste shippingkunde, til at sælge, så kører de en hård linje. Deutsche Fondsresearch venter, at over 100 skibe vil blive tvangssolgt af tyske fonde i år.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også