Avis: Ingen skattelettelser til banker

Regeringens konkurrenceevnepakke vil være renset for lempelser til bankerne, erfarer dagbladet Børsen.

Der kommer ingen skattelettelser til landets banker med regeringens konkurrenceevnepakke, der ventes fremlagt i løbet af næste uge.

Det erfarer dagbladet Børsen fra unavngivne kilder. Ifølge avisens oplysninger er de tre regeringspartier enige om, at det vil være uholdbart at finansiere skattelettelser til bankerne gennem beskærelser af kontanthjælp og SU.

Oplysningerne får bankerne til at advare.

"Det vil skade finanssektorens konkurrenceevne. Og det er netop finanssektoren, der skal facilitere væksten, så det virker underligt, hvis den sektor ikke skal have glæde af skattelettelserne," siger Nordeas førstemand i Danmark og formanden for bankernes brancheorganisation Finansrådet, Michael Rasmussen, til avisen.

Den holdning vinder bred opbakning i sektoren, skriver Børsen og citerer Sydbank-chef Karen Frøsig og Finansforbundets formand Kent Petersen for lignende afstandstagen fra regeringens planer.

Men ifølge en analyse fra Ugebrevet A4 er der ikke flere job at hente ved at give bankerne skattelettelser, skriver avisen. Og samtidig vil det ifølge analysen ikke koste et nævneværdigt antal job i finanssektoren, hvis skattelettelserne går bankerne forbi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også