Lars Seier: Euroen er dødsdømt

Euroen er dømt til at kollapse, fordi EU ikke har støttet valutaen med en finanspolitisk union. Det mener Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen.
Foto: MARTIN KURT HAGLUND
Foto: MARTIN KURT HAGLUND
AF BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN

Selvom euroen på det seneste er styrket i forhold til den amerikanske dollar, så viste både den tyske, franske og italienske økonomi dårligere resultater, end hvad der var forventet i fjerde kvartal af 2012. Og det får nu Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen til at erklære eurosamarbejdet for dødt.

”Hele eurosamarbejdet er dødsdømt,” siger Lars Seier Christensen til Bloomberg og uddyber.

”Lige nu befinder vi os i en situation, hvor folk tror der bliver taget hånd om problemerne, men det gør der ikke,” lyder det fra Saxobank-direktøren.

Faldende investeringer

Frankrig kæmper for tiden med manglende investeringer i landet, store virksomheder som Renault fyrer folk og flere europæiske lande ønsker, at Frankrig hurtigere får tilpasset budgettet. Og for at gøre ondt værre, viser de seneste tal fra EU Kommissionen, at arbejdsløsheden i eurolandene er på sit højeste siden 1998.

”En mulighed løsning er at komme af med nogle af de lande, der bliver ruineret af at være en del af euroen, hovedsageligt de sydeuropæiske. Samtidig har folk undervurderet Frankrigs budgetproblemer. Når først Frankrig for alvor kommer i krise, så er det slut. Selv ikke tyskerne kan betale for det, og de ønsker det nok heller ikke,” siger Lars Seier Christensen.

Udmeldingen kommer ellers efter, at renten på de 10-årige spanske obligationer for første gang i de seneste fem uger faldt, hvilket fik ECB-chef Mario Draghi til at tale om ”enorme fremskridt” i det gældsplagede land, der særligt kæmper med en enorm ungdomsarbejdsløshed. Lars Seier Christensen har i lang tid været en stor skeptiker overfor euroen og mener ikke, at den seneste udvikling får fremtiden til at se lysere ud. Han mener, det er politiske frem for økonomiske årsager, der har holdt liv i euroen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også