Vestas kostede ATP dyrt i 2012

ATP købte kraftigt ind af Vestas-aktier i løbet af 2012, mens kursen var nedadgående stort set hele året.
AF RITZAU FINANS

Ved starten af 2012 ejede ATP 4,15 mio. Vestas-aktier, svarende til 2,04 pct. af selskabet til en markedsværdi på 265 mio. kr.

Et år senere, ved indgangen til 2013, var beholdningen mere end fordoblet til 9,81 mio. aktier eller 4,82 pct. af vindmølleselskabet.

Det fremgår af supplerende oplysninger til ATP's årsrapport for 2012.

Til gengæld steg markedsværdien ikke så meget. I løbet af året faldt Vestas-kursen fra 62 kr. til 31,86 kr., så ATP's beholdning ved årsskiftet var vurderet til 312,5 mio. kr.

Regnskab: ATP langt fra investeringmålet i 2012 

"Rystende"


Øgningen er bemærkelsesværdig, da ATP's chef for danske aktier, Claus Wiinblad, på Vestas' generalforsamling i marts 2012 var blandt selskabets hårdeste kritikere. Han beskrev selskabets nedjusteringer som "rystende" og kritiserede også fra talerstolen andre aspekter af driften i selskabet.

Siden er der dog skiftet ud i bestyrelsen, og i januar fortalte Claus Wiinblad til Ritzau Finans, at den nuværende bestyrelse har ATP's tillid.

Vestas er i øvrigt en af kun fire C20-aktier, som ATP har øget sin beholdning af i løbet af 2012. De andre er Tryg, Chr. Hansen og Nordea.

Samtidig er ATP gået helt ud af Lundbeck, mens investerings- og pensionsselskabet har reduceret beholdningen af 14 andre C20-aktier.

ATP fik i 2012 et aktieafkast på 4,3 mia. kr. fra aktier, hvoraf danske børsnoterede aktier bidrog med 3,7 mia. kr. Især Novo Nordisk og GN Store Nord, som ATP ved årets slutning ejede henholdsvis 0,28 og 5,19 pct. af, skæppede godt i kassen.



/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også