Legendariske investorer i verbal infight

Carl Icahn og William Ackman er begge i den absolutte superliga af investorer i USA. Tilsyneladende bryder de to sig meget lidt om hinanden, hvorfor der lige nu verserer der en krig på ord.

To af Wall Streets kendte navne har kastet sig ud i en offentlig diskussion. Carl Icahn betragtes som en legendarisk børsaktivist, mens William Ackman opnåede berømmelse som hedge fond-chef blandt andet efter en række velvalgte short-positioner under krisen.

De to er dog ikke venner. Det blev klart, efter Ackmann betegnede selskabet Herbalife som pyramidespilslignende. Carl Icahn har tilsyneladende en stor portion af aktierne i Herbalife, mens Ackmann selv har en større short-position.

Det fik Icahn op i det røde felt på Bloomberg TV.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke kan lide Ackman. Jeg respekterer ham ikke, og jeg kan ikke lide ham. Men det betyder ikke, at jeg går ind og køber aktier i en virksomheder kun for at få ram på ham," sagde han ifølge New York Times.

Holder ikke sit ord

Ackman var med til at udarbejde den rapport, der satte et kritisk lys på strukturen i Herbalife. Rapporten konkluderede blandt andet, at aktierne var værdiløse. Det ville selvfølgelig være behændigt for en mand, der angiveligt har shortet selskabet.

Man William Ackman finder sig ikke i hvad som helst. Hans hedge fond Pershing Capital har udsendt en pressemeddelelse, hvor Ackman fortæller om en retssag, som han har vundet over Carl Icahn, som skulle udbetale en større godtgørelse til Ackmans investorer.

"Efter Carl betalte mine investorer, ringede han til mig og sagde tillykke med sejren og sagde, at han ville være min ven. Jeg fortalte ham, at jeg ikke havde nogen interesse i at være hans ven," skriver Ackman og fortsætter:

"Carl Icahn er en stor investor, men - efter min erfaring - han holder ikke sit ord."

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også