Blackrock kritiserer dansk enegang på ÅOP

Hvorfor skal Danmark afvige fra den europæiske standard og opgøre investeringsforeningers omkostninger i ÅOP? Sådan spørger Blackrocks nordiske direktør efter fornyet debat om ÅOP.

Investeringsforeningerne i Danmark har fra i år forpligtet sig til en fælles standard for omkostninger - ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Knap er den blevet obligatorisk, før der igen er debat om, hvordan den skal beregnes.

"Man har forsøgt at gøre noget i bedste mening ved at kreere ÅOP, men desværre har det vist sig, at når det skal stå sin prøve, er det meget vanskeligt at have med at gøre for private investorer," siger nordisk direktør i kapitalforvalteren Blackrock Peter Beske Nielsen til Børsen.

ÅOP baseret på gætværk 

I dag skal handelsomkostningerne medtages ud fra en antagelse om, at man i gennemsnit beholder et investeringsbevis i syv år. Men en analyse fra fondsmægleren Miranova i Børsen viser, at folk handler dobbelt så tit. Det øger omkostningerne.

Tre tal

Derfor bør man overveje, om handelsomkostningerne overhovedet skal med i ÅOP. I resten af Europa bruger man standarden TER (Total Expense Ratio), som ikke medtager handelsomkostninger.

"Hvorfor er det, at man i Danmark skal prøve at lave en anden standard, end man har i resten af Europa. Det har vist sig, at det bringer mere forvirring, end det bringer gavn," siger Peter Beske Nielsen til Børsen.

Ens standarder ville gøre sammenligninger lettere, men kunne omvendt give private et indtryk af, at investeringerne er billigere, end de faktisk er.

Professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvis foreslår, at man smækker tre ÅOP-tal på alle investeringsforeninger. Tal, der antager, at man sælegr efter 2, 7 eller 20 år. Det ville samtidig vise folk, at det er dyrt at handle, mener han.

Finansrådet fremhævede i går netop fælles europæiske standarder som den foretrukne vej.

Avis: Investeringsforeninger beskyldes for vildledende priser 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også