Krakboss ind som erhvervskundechef

Tidligere adm. direktør i krakbank er blevet erhvervskundechef i Den Jyske Sparekasse.

Den tidligere adm. direktør for først Morsø Bank og så Fjordbank Mors frem til bankens krak i sommeren 2011, Torben Sørensen, har fået nyt job.

Fra årsskiftet er Sørensen ny erhvervskundechef hos formanden for Lokale Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, i Den Jyske Sparekasse.

Det skriver Morsø Folkeblad.

"Det er lidt af et særsyn, at direktører for krakkede pengeinstitutter får nyt job inden for den finansielle sektor. Men jeg og vi anser Torben Sørensen for at være en fagligt rigtig dygtig fyr, som er meget respekteret i den finansielle sektor. Og hvis nogen havde været det mindste i tvivl om, at han havde en andel i den ulykke, der overgik Fjordbank Mors, så var han aldrig blevet ansat af Finansiel Stabilitet og bedt om at være med til at afvikle det, der nu blev resterne af Fjordbank Mors," siger Claus E. Petersen til avisen med henvisning til, at Sørensen som en af relativt få chefer i landets krakkede banker fandt en rolle som medoprydder i boet efter Fjordbanken.

Petersen fortæller videre, at Torben Sørensen får ansvaret for en række erhvervskunder og komplekse kunder, som Den Jyske Sparekasse i forbindelse med sine mange fusioner har fået ind på bøgerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også