ATP tror på mere stabil Cita

Cita-renteswappen skulle gerne bevæge sig mere stabilt, end Cibor-renten har gjort, mener ATP.

Finansrådet indførte i går onsdag den længe ventede referencerente, der baserer sig på en Cita-renteswap. Om senest et halvt år skal alle danske låntagere, der har lån i Cibor-renten, tilbydes at skifte til Cita-renten. De vil kunne se frem til en mere stabil rente, skriver Berlingske Business i dag.

"Umiddelbart ser jeg det sådan, at CITAsatserne ikke i samme grad vil blive påvirket, hvis der bliver sået tvivl om bankernes kreditværdighed i kriseperioder. Derfor bør de over tid være mere stabile i forhold til CIBOR-lån," siger underdirektør i ATP Anders Svennesen til Berlingske Business.

Han tilføjer, at det vidner om Citas troværdighed, at der blev handlet i renten hele vejen gennem finanskrisen, mens det ikke var tilfældet med Cibor.

I visse perioder var spændet mellem Cita og Cibor på 2 procentpoint, mens det i dag er på 0,5. Det var, fordi der var tvivl om bankernes kreditværdighed tidligere, og det afspejledes i Cibor, men ikke i Cita.

I Finansrådet forventer man ikke, at valget af referencerente vil have indflydelse for prisen på lånet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også