Danskerne mistede risikolyst i løbet af 2012

På trods af stigende aktiekurser gennem året er danskernes risikoappetit mindsket, viser en undersøgelse fra PFA.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
AF RITZAU FINANS

Trods generelt gode afkast på investeringsmarkederne faldt danskernes risikoappetit i løbet af 2012. Det viser en undersøgelse fra PFA Pension, som konkluderer på baggrund af næsten 23.000 kundesamtaler i løbet af året. Allerede fra årets begyndelse var danskerne forsigtige.

"Over en bred kam har danskerne fået meget stærke afkast på sine investeringer i 2012. Især aktierne har haft et godt år, og man er blevet belønnet for at have en risikofyldt portefølje. Alligevel har danskerne noget overraskende mistet risikoappetit. Krisesnakken har fyldt meget, og det har altså påvirket rigtig mange. Det har vi tydeligt kunne mærke, når vi har talt med vores kunder," siger Carsten Holdum, der er privatøkonom i PFA Pension.

Hos PFA har kunderne fire forskellige pensionsordninger at vælge imellem, og ved årets start havde halvdelen valgt en af de to ordninger med størst risiko. Det tal var i november faldet til 37 pct. Statistikken taler for, at kunder med høj risiko over tid opnår et højere afkast, men de kan omvendt også opleve større tab end de forsigtige i dårlige investeringsår, ifølge privatøkonomen.

"På sigt er der er altså meget, der taler for at skrue op for risikoen og bl.a. investere i flere aktier. Men det er uhyre vigtigt, at vi som selskab forstår kundernes ønske om sikkerhed og tryghed i pensionsordningen. Vores rådgivning og tilgang til risiko må ikke få kunder til at løbe større risici, end de i virkeligheden er komfortable med," siger Carsten Holdum.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også