Da Rohde kom til ATP i 1998 var ATP en stærkt dominerende investor i det danske aktiemarked. Sådan er det ikke længere. Dels fordi ATP bevidst har ønsket at mindske sin eksponering mod danske aktier, dels fordi det danske aktiemarked har tiltrukket langt flere internationale investorer. Næsten halvdelen af de danske aktier ejes i dag af udlændinge.

Selvom globaliseringen har været til gavn for likviditeten i det danske marked, så ser den afgående ATP-direktør også faremomenter ved udviklingen.

"Noget af det, som bekymrer mig, er faktisk, at i takt med, at vi har fået spredt ejerskabet mere og mere, så er der i en række selskaber ingen anker-investor," siger Lars Rohde.

ATP er kendt for at udøve et aktivt ejerskab. Pensionsgigantens ansatte er ikke bange for at tale dunder på generalforsamlingerne i selskaber, hvor ATP ikke er tilfreds med udviklingen. Og selvom ATP altid er mindretalsaktionær, har strategien givet indflydelse, også fordi mange selskaber ikke har haft andre større aktionærer.

Ikke for almenvellet

Lars Rohde understreger, at det ikke blot er på generalforsamlingerne, ATP giver sin mening til kende.

"Vi gør det ikke for almenvellets skyld. Ved at have dialogen med virksomhedernes ledelser, lærer man også noget om virksomheden, som vi kan bruge investeringsmæssigt. Det tror jeg har gavnet kvaliteten af vores investeringer," forklarer Lars Rohde og pointerer, at dialogen med ledelserne ikke har en karakter, der gør ATP til insider.

Men det aktive ejerskab bliver der altså færre og færre der udøver, også på globalt plan. Og efter Lars Rohdes mening kan det få store konsekvenser.

"Hvis du ser på en række af verdens største selskaber, så er en stor aktionær en, der har 1 pct. Hvis du er ejet af alle, ender du med at være ejet af ingen. Der er en betydelig risiko for, at selskaberne bliver ”hijacked” af deres ledelse," siger Lars Rohde.

Hvis man ser den finansielle krise i det lys, så mener Rohde, at der er tegn på, at den overdrevne risikovillighed i dele af den globale finansielle sektor, måske skyldtes, at der var masser af investorer, men ingen egentlige ejere.

"Der var ingen, der påtog sig det ansvar at holde ledelserne i ørerne, udøve et modspil. Hvis man var utilfreds, solgte man sine aktier. Det havde måske den konsekvens, ikke fordi der var tale om en sammensværgelse, at risikovilligheden blev større, optionsprogrammerne blev mere dominerende," lyder Lars Rohdes analyse.

Nynoteringstørke

Herhjemme fremhæver han kombinationen af delvist fondsejerskab og børsnotering som en opskrift, der ofte virker.

"De fondsdominerede selskaber er, når de gør det godt, nogle meget langsigtede og kompetente ejere. Der findes selvfølgelig også eksempler på det modsatte. Hvis det er godt, så er det rigtig godt, men hvis det er skidt, så er det rigtig skidt, for man kan ikke komme til at røre dem på grund af det lukkede ejerskab," siger Lars Rohde.

Siden finanskrisen har der, med Chr. Hansen, Pandora og Zealand Pharma som undtagelser, været nynoteringstørke på den københavnske børs. Til gengæld har prominente selskaber som Danisco, Thrane og Thrane, en lang række banker og flere mindre selskaber forladt børsen, enten fordi er blevet solgt eller også fordi de er gået konkurs.

Lars Rohde tror, at vi i fremtiden vil se færre, men til gengæld stærkere kapitaliserede selskaber på børsen.

"Der er nok behov for en kraftigere kapitalisering, også af mindre virksomheder. Danske virksomheder har traditionelt været meget afhængige af bankfinansiering. I lyset af stigende kapitalkrav til bankerne, kan man godt forestille sig, at nogle af virksomhederne vil søge mod større aktieudstedelser via fondsbørsen og nogle vil måske søge alternative former for ejerskab," vurderer den afgående ATP-direktør.

/ritzau/FINANS