Avis: Dyrt selvmål kan koste Danske førerrolle

Katastrofe-imagekampagnen for Danske Banks nye strategi 'New Standards' kan sammen med selve strategien ende med at kosten banken rollen som landets førende.

Det skriver dagbladet Børsen.

En stribe analytikere, iagtagere og en analyse peger overfor avisen på, at Danske Banks nye strategi og imagesatsning i det mindste udadtil er gået så katastrofalt galt, at det kan koste banken rollen som landets største bank.

Ifølge en analysebureaet Yougovs brandindex, der bringes hver måned på FinansWatch er "Bankens image ligger nu lavere end på noget tidspunkt under finanskrisen," skriver avisen.

Brandindex: Nu ligger Danske nederst

Årets selvmål

"Det er årets selvmål. Man har tilsyneladende overhovedet ikke haft nogen føling med, hvordan Danske Bank bliver omtalt rundt omkring i de danske stuer," siger Kresten Schultz Jørgensen, der er indehaver af Lead Agency, til Børsen.

I Jyske Bank peger analytiker Christian Hede på, at bankens position kan rokkes direkte som følge af den nye forretningsstrategi, og altså ikke imageproblemerne. For skiller Danske Banks sig af med de 40 pct. af privatkunderne, man ikke tjener penge på og gerne vil se mindre til, så er man på niveau med Nordea på den front, påpeger han.

Men Danske Banks kurs er den rigtige, lyder det fra bankens kommunikationsdirektør Eva Hald over for Børsen.

"Vi er ikke i tvivl om, at de forandringer, vi er i gang med, er gode og nødvendige. Men vi er helt med på, at ikke alle kunder vil kunne lide dem alle sammen. Vi regner bestemt med også at tiltrække nye kunder og på sigt at fastholde vores markedsposition."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også