Kolding: Upsidemodel ikke i Mærsks interesse

Danske Banks aktionærer havde ingen interesse i at give en upside-model til staten på et tidspunkt, hvor bankens aktier var historisk billige, lyder det fra topchef Eivind Kolding.
Foto: GORM OLESEN
Foto: GORM OLESEN

Ingen af Danske Banks aktionærer - heller ikke A.P. Møller-Mærsk, som nuværende topchef i Danske Bank Eivind Kolding dengang repræsenterede som formand for bankens bestyrelse - burde have interesse i en model, hvor statslån til banken blev givet med en indbygget upsidemodel for staten.

Det siger Danske-chefen til dagbladet Børsen.

Han bekræfter samtidig, at han var en del af forhandlingerne - men afviser, at det skete direkte på Mærsks vegne.

"Bestyrelsen ville ganske enkelt ikke have staten ind som medejer. Det ville set fra bankens aktionærers synspunkt have været en skidt ting at forære aktierne væk på et tidspunkt, hvor de var allerbilligst," siger Eivind Kolding til avisen.

Kolding anerkender overfor avisen, at han som Mærsk - der ejer godt en femtedel af Danske Bank - mand i bestyrelsen stod for rederiets interesser, men afviser, at de interesser skulle have adskilt sig fra de resterende aktionærers.

"Selvfølgelig er der den sammenhæng, men når man sidder i en bestyrelse, sidder man der for alle aktionærer. Og det var ikke i nogen aktionærers – heller ikke A. P. Møller-Mærsks – interesse, at man skulle forære en del af banken væk. Hvorfor skulle man dog det," siger Kolding til Børsen.

Debatten om upsidemodellen, der har kørt i flere omgange efter Danske Bank og en række andre banker fik lån med en årlig rentebetaling omkring 10 pct. af staten i 2009, er blusset op igen efter DR i slutningen af november omtalte den i et dokumentarprogram.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også