Internationalt: Deutsche Bank anklages for regnskabssvindel

Deutsche Bank har udeladt tab på 12 milliarder dollar i sine regnskaber, siger en ansat, og Standard Chartered er tæt på et forlig med USA om sine handler med iranske kunder. Her er det internationale overblik.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF METTE MANDRUP

Deutsche Bank anklages for regnskabssvindel

Under finanskrisen undgik Deutsche Bank at angive investeringstab på op mod 12 milliarder dollar, og dermed undgik banken at blive en del af en nødhjælpsplan. Det har tre tidligere medarbejdere sagt i en klage til de amerikanske myndigheder, der nu undersøger sagen. Det skriver Financial Times.

 

Standard Chartered er tæt på Iran-forlig

Standard Chartered regner med at skulle betale omkring 330 millioner dollar i en bøde for at have brudt amerikanske sanktioner mod Iran. Bloomberg News skriver, at banken har meldt ud, at den regner med start at have et forlig på plads med de amerikanske myndigheder.

 

Britisk bankafgift er mindre indbringende end håbet

Den britiske bankafgift var forventet at give staten en indtjening på 2,5 milliarder pund om året, men i 2012 lød det tal blot på 1,8 milliarder pund. Næste år forventes afgiften at indbringe nogenlunde samme beløb som i år. Ifølge The Daily Telegraph skyldes den lavere indtægt blandt andet, bankerne har slanket deres porteføljer.

 

Færre gigantbørsnoteringer i vente

Kinas ære for gigantiske børsnoteringer kan være overstået med sidste uges notering af People's Insurance Company of China, skriver Bloomberg News. De fleste store, offentligt ejede virksomheder er allerede børsnoterede, og de private virksomheder kæmper med overkapacitet og stigende lønomkostninger.

 

Citigroup vil fyre 11000 medarbejdere

Mens Vikram Pandit ansatte masser af mennesker i sin tid som topchef for Citigroup, har hans efterfølger Michael Corbat den stik modsatte idé: nedskæringer. Corbat vil skære 11.000 stillinger fra, og det er mere end det dobbelt af, hvad Pandit annoncerede i januar.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også