Forbund: Bankaktionærer bør kunne leve med 6-8 procent i afkast

Bankaktionærer bør kunne slå sig tåls med langt lavere afkast end dem, ledelserne i nordens storbanker lægger op til, lyder det fra Finansforbundet.

En god og stabil bankforretning bør give et afkast på mellem seks og otte procent om året - og ikke de 10, 12 eller 15 procent, nordens storbanker i dag stiler mod.

Sådan lyder det fra Finansforbundet.

"Høje afkast er jo ikke et problem i sig selv, men hvis man ser på, hvad det er, bankerne er sat i verden for, er det jo at facilitere og understøtte realøkonomien ved at tage mod indlån, som kanaliseres videre til virksomheder, der igen skaber vækst og arbejdspladser. Det har man jo en margen på, men hvis kravene til fortjeneste er for høje, har man reelt kun to muligheder: Enten kommer man til at kræve for høj en margen for opgaven, hvilket betyder, at det bliver vanskeligere at starte virksomhed i Danmark, eller også anvender man sin egenkapital til at drive mere risikobetonede forretninger og bliver så til en investeringsbank," siger forbundets næstformand Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans og fortsætter:

”Det var jo netop den enøjede jagt på den høje egenkapitalforrentning, der drev os frem mod krisen i 2008. Vi risikerer med denne holdning at underminere den finansielle sektor, hvad der dels vil være stærkt skadeligt for beskæftigelsen i sektoren, dels endnu alvorligere: kan blive direkte katastrofalt for samfundet som helhed, fordi det ødelægger grundlaget for den realøkonomiske vækst."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også