Finanssektoren forgylder medarbejderne

Ansatte i finanssektoren tjener betydeligt mere end deres kolleger med samme uddannelsesniveau i andre brancher, viser ny statistik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Der er god grund til at søge mod finanssektoren, hvis det er lønnen, der driver motivationen.

Nye tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Danmarks Statistik viser, at ansatte i finanssektoren får betydeligt mere i løn end deres kolleger med tilsvarende uddannelser i andre brancher i det private erhvervsliv.

Se sammenligningen her

Størst er forskellen for folk med en erhvervsuddannelse, hvor ansatte i finanssektoren får 27 pct. mere i løn end gennemsnittet i andre brancher.

Opkvalificering

Folk med en lang videregående uddannelse får i snit ca. 50.000 kr. om måneden i det private erhvervsliv, men i finanssektoren er det tal ca. 58.000 kr.

Der er også mindre lønspredning inden for finanssektoren end i resten af erhvervslivet - sandsynligvis fordi branchen selv opkvalificerer sine ansatte, og det derfor ikke registreres som uddannelse.

"Den gennemsnitlige månedsløn for en finansmedarbejder med en lang videregående uddannelse er 33 pct. højere end medarbejdere med grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse. På det samlede private arbejdsmarked er løngabet større, fordi medarbejdere med en lang videregående uddannelse tjener i gennemsnittet 57 pct. mere end medarbejdere med grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse," skriver FA i analysen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også