Regnskab: Morgan Stanley i rødt i tredje kvartal

Driften kørte ikke optimalt i tredje kvartal for den amerikanske storbank Morgan Stanley.
AF RITZAU FINANS

Banken fik et underskud for de fortsættende aktiviteter på 1,03 mia. dollar 0,55 dollar per aktie. Med alle poster med, var der dog et overskud på 0,28 dollar per aktie på bundlinjen.

Indtægterne faldt kraftigt til 5,3 mia. dollar fra 9,8 mia. dollar i samme kvartal af 2011. Dengang var der i øvrigt et overskud på 2,2 mia. dollar eller 1,14 dollar per aktie.

Det var blandt andet de såkaldte DVA-justeringer (Debt Valuation Adjustment), der kostede banken dyrt i kvartalet og blev registreret som negativ omsætning. Nettoindtægterne steg til 7,55 mia. dollar i kvartalet fra 6,40 mia. dollar et år tidligere, skriver banken selv i regnskabet.

I formarkedet torsdag falder Morgan Stanley-aktien 0,5 pct. til 18,40 dollar efter en stigning på 3,5 pct. onsdag.



/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også