Ingen overraskelser hos American Express

Den amerikanske kreditkortudsteder American Express leverede i tredje kvartal akkurat den indtjening og omsætning, som analytikerne havde ventet. Overskuddet landede på 1,25 mia. dollar og omsætningen udgjorde 7,89 mia. dollar efter fremgang på henholdsvis 1,2 pct. og 3,8 pct. fra samme periode af 2011.
AF RITZAU FINANS

"Vi genererede solide resultater i dette kvartal på en baggrund, som er præget af en ujævn global økonomi," udtalte Kenneth I. Chenault, i regnskabsmeddelelsen ifølge det amerikanske nyhedsbureau.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge American Express' topchef repræsenterer en stigning i kundernes forbrug på 6 pct. sammenlignet med tredje kvartal sidste år en lavere væksttakt i forhold til væksten tidligere på året.

"Når vi ser fremad, erkender vi, at vores forretning ikke er immun over for de økonomiske omgivelser, men vi mener stadig, at vores forretningsmodel er godt positioneret til udfordringerne forude," fortsatte Chenault.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også