Østjydsk Bank henter 100 mio. til kapitalen

Østjydsk Bank henter 100 mio. kr. i ti år for en rente på 7,25 pct. plus den 5-årig midswaprente.

7,25 pct. plus den femårige midswap-rente for ti-årigt, supplerende kapital på 100 mio. kr. med mulighed for førtidsindfrielse efter fem år.

Sådan lyder Østjydsk Banks nyeste tiltag på kapitalen. Banken meddeler i samme ombæring, at man i december vil førtidsindfrie et 25 mio .kr. stort supplerende lån, man oprindeligt hentede i 2007.

Det lån blev forrentet med Cibor 3M plus 0,95 pct., og var oprindeligt hentet hos Sparekassen Faaborg. Lånet har netop første call i december, men havde endelig løbetid til 2015.

Netto vil de to tiltag give en forøgelse af bankens solvensprocent på 1,6 procentpoint, skriver banken.

Køberne er "få kvalificerede investorer," lyder det i fondsbørsmeddelelsen.

Banken forklarede i forbindelse med halvårsregnskabet overfor FinansWatch, at man var på vej med kapitalinitiativer.

 ”Vi har et program for den ansvarlige kapital og for den supplerende kapital, som har et indbygget afløb i sig . Og det afløb kan håndteres hen over den periode, uden at det sådan fører voldsomme påvirkninger med sig i solvensen. Men samtidig med at jeg siger det, så er det klart, at vi hele tiden er ude at sondere markedet for kapital. Er der noget af vores nuværende kapital, der med fordel kunne afløses? Så hvis man kunne, hen over det næste halve år, finde en omfordeling af den nuværende supplerende kapital over i noget mere længereløbende kapital, ja så kunne det godt være en del af vores planer. Men der er ikke truffet en beslutning om noget endnu,” sagde adm. direktør Jens Vendelbo da til FinansWatch.

En relativt stor andel af Østjydsk Banks kapital forfalder over de næste fem år.

 

Mere:

Østjydsk Bank overvejer kapitalinitiativer i nærmeste fremtid

Vendelbo: Tilpasninger på vej flere steder i butikken 

Regnskab: Østjydsk Bank opjusterer 

Kapital eller ligeværdig fusion lurer i Østjydsk Bank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også