Nykredit: Værdipapirer en dansk eksportsucces

Når man normalt tænker på dansk eksport succes drejer det sig om lægemidler, landbrugsprodukter og vindmøller, men eksporten af danske værdipapirer er faktisk meget større.
AF RITZAU FINANS

Det skriver Nykredits forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen i et notat.

Siden 2009 er aktier til en samlet værdi af 89 mia. kr. sendt ud over landets grænser, og det samme er danske stats- og realkreditobligationer til en samlet værdi af 250 mia. kr.

"Danske eksportvarer er typisk ikke de billigste på markedet, men udlandet efterspørger dem på grund af kvalitet. På samme måde med eksempelvis danske stats- og realkreditobligationer, hvor prisen – eller kursen - er høj, men kvaliteten samtidig er i top. Danske stats- og realkreditobligationer anses som sikre værdipapirer, hvilket er en meget eftertragtet kvalitet i et ellers usikkert marked," skriver forbrugerøkonomen.

Udlandets opkøb af danske værdipapirer har betydet, at det danske eliteindeks, 20, nu befinder sig tæt på niveauet før finanskrisen, og de sidste års aktiekursstigninger har øget værdien af blandt andet danskernes pensionsformuer.

"Udlandets opkøb betyder også, at udenlandske investorers ejerandel af danske aktier er øget med 40 pct. siden starten af 2009 til en samlet ejerandel i dag
på 46 pct., anfører Nykredit.

Udlandets stigende efterspørgsel på blandt andet danske realkreditobligationer har også ført til rekordlave renter, der har holdt hånden under et ellers kuldsejlet dansk boligmarked.



/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også