Han vurderer, at indholdet set med sydeuropæisk optik er kontroversielt, men set ud fra en nordeuropæisk synsvinkel ganske fornuftigt.

Bankunionen har været efterspurgt i bestræbelserne på at adskille krisen i bankerne fra krisen i staterne.

"Her vil den være et nyttigt redskab og giver i den forstand mening. Men grundet det forhold, at der er vidt forskellig opfattelse i Nord- og Sydeuropa med hensyn til hals- og håndsret over banksektoren i nationalstatslig forstand, vil tidsplanen formentlig ikke kunne overholdes," vurderer han.

Han vurderer for det andet, at tidsplanen er ekstraordinær ambitiøs, og han mener ikke, den kan overholdes.

"Bankunionen skal vedtages senest den 1. januar næste år og være næsten fuld funktionsdygtig 1. juli samme år. Givet de forventelige uenigheder, der er med hensyn til udformningen af en bankunion, er det næppe realistisk at forestille en fuld operationel bankunion den 1. juli til næste år," konstaterer han.

Trods dette og FIHs tvivl om tidsplanen, skønnes forslaget at være et skridt i den rigtige retning.

"ECB har taget de nødvendige skridt til at sikre, at de lande, der er i økonomisk krise kan få en tilstrækkelig lav rente i en periode således, at de har ro til at få deres økonomier gjort konkurrencedygtige. Politikerne har fået etableret en stabilitetsfond, der skal fungere som økonomisk buffer i forhold til de lande, der er i økonomisk krise og markedet, og nu tager man fat i en bankunion og formentlig i foråret vil en finanspolitisk union begynde at tage form," skriver han.

Han konkluderer på den baggrund, at samlet set er det europæiske hus ved at tage form og dermed synes den institutionelle del af den europæiske krise at nærme sig begyndelsen til afslutningen.

/ritzau/FINANS