Internationalt: RBS undersøges i Iran-sag

Royal Bank of Scotland er blandt de banker, som de amerikanske myndigheder undersøger for at have overtrådt landets embargo mod Iran, og europæiske investeringsbanker kan blive tvunget til at gøre deres beholdning af aktiver mindre. Her er det internationale overblik.
AF METTE MANDRUP

RBS undersøges i Iran-sag

De amerikanske myndigheder har sat fokus på Royal Bank of Scotland, der kan have brudt USA’s embargo mod Iran, skriver The Telegraph. I sidste uge fik en anden britisk bank, Standard Chartered, en bøde på 340 mio. dollar for at gennemføre handler for iranske kunder.

 

Europæiske investeringsbanker skal skære i aktiverne

De europæiske investeringsbanker har indtil nu modstået at gør deres beholdning af aktiver markant mindre, men fremadrettet kan de blive nødt til at hvæsse kniven og skære dybt, skriver Bloomberg News. Det skyldes blandt andet nye regler for bankerne, og at de på længere sigt ikke kan blive ved med at skaffe billig likviditet fra den Europæiske Centralbank.

 

Hedgefonde er begrænset risiko i Storbritannien

De hedgefonde, der befinder sig i Storbritannien, udgør kun en begrænset systemisk risiko, siger det britiske finanstilsyn, FSA, ifølge The Telegraph. FSA har offentliggjort en rapport, hvor det fremgår, at fondene har vist en stærk evne til at håndtere likviditet, aktiver og passiver.

 

Kinesiske bankchefer får lav løn

De fire største kinesiske banker er også blandt de største i verden, men alligevel er deres topchefers lønninger langt fra på niveau med eksempelvis de amerikanske, skriver Bloomberg News. Eksempelvis får JP Morgans topchef, James Dimon, 1,2 mio. dollar for hver gang banken tjener 1 mia. dollar. Industrial & Commercial bank of China, der er verdens største, giver til sammenligning sine topchefer 9400 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også