Finansforbundets medlemstal stiger - og falder

Finansforbundet har i 2012 øget sin andel af medlemmer marginalt. De mange fyringer i sektoren gør dog at det absolutte antal falder

80,5 pct. af de finansansatte i Danmark er nu medlem af Finansforbundet. Det er en marginal stigning fra 80,3 pct. året før, skriver forbundet i sit nyhedsbrev Finans.

Men mens andelen stiger så faldet det absolutte antal medlemmer, fordi sektoren de seneste år er blevet slanket drastisk.

Således er antallet faldet fra 54.269 i 2011 til 53.551 i 2012. Det højeste antal medlemmer havde Finansforbundet i 2009, hvor der var 54.668 medlemmer. Det svarede dengang til 80,2 pct. af alle potentielle medlemmer - dvs. alle de ansatte i finansvirksomheder, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

”Det er glædeligt, at vores organisationsprocent er stigende, og det skyldes ikke kun, at flere har behov for at søge i ly i en fagforening under krisen. Vores undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget år for år, og vi har vist, at vi er en central spiller i sektoren, der både bekymrer sig om medarbejdernes og om virksomhedernes ve og vel. Derfor er det attraktivt for finansansatte at være medlem af Finansforbundet”, siger forbundsformand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også