Skandale-trader henter 400 mio. dollar i ny kapital

Den amerikanske handelsgigant Knight Capital, der onsdag tabte 440 mio. dollar og rystede markederne på grund af en softwarefejl, har indgået en aftale om tilførsel af ny kapital, skriver Reuters

Amerikanske market maker Knight Capital, der onsdag tabte knap en halv mia. dollar på grund af en fejl i deres handelssoftware, har nu indgået en aftale om at tilføre 400 mia. dollar i ny kapital. Det skriver Reuters.

Selskabet skal sælge såkaldte præference-aktier til en gruppe investorer, som kan konvertere aktierne til ca. 267 mio. almindelige aktier. Det betyder at de nye - og ikke navngivne - investorer kommer til at sidde på ca. 70 pct. af selskabets aktier.

Indtil kapitaludvidelsen er genneført bliver Knight Capitals market maker aftaler, der gælder for mere end 500 aktier - uddelegeret til det Chicago-baserede selskab Getco.

Omdiskuterede algoritmer

Knight Capital påkaldte sig verdens opmærksomhed, da en fejl i selskabets software onsdag umotiveret sendte en strøm af handelsordrer ud i systemet. Det resulterede i, at mange aktier blev købt alt for dyrt, og selskabet tabte 440 mio. dollar.

Fejlen har fået debatten, om hvorvidt de såkaldte algo-trades - handler baseret på matematiske modeller - er hensigtsmæssige, til at blusse op igen.

Misæren fik Knights aktiekurs til at styrtdykke, hvilket nu betyder, at selskabet risikerer sagsanlæg fra investorer, som har tabt formuer på deres ejerskab, skriver Reuters.

For tre uger siden stod aktien i ca. 12 dollar. Mandag handles den i 3,08 dollar - et fald på 24 pct. alene i mandagens første handelstime på den amerikanske børs Nasdaq.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også