Medie: Her er den største Libor-svindler

Barclays fik den største bøde nogensinde fra den engelske finanstilsyn, men ifølge Fortune har en anden bank manipuleret langt mere med Libor-renten.

Bøden til engelske Barclays er formentlig hverken den sidste eller den største bøde, der bliver udskrevet i forbindelse med Libor-skandalen. Det skriver amerikanske Fortune.

Bøden satte ellers rekord som den største, det engelske finanstilsyn nogensinde har udstukket. Myndighederne har bekræftet, at en lang række andre banker stadig er under efterforskning, og ifølge Fortune peger en del på, at Barclays ikke var klassens værste.

Ifølge to en rapport fra to amerikanske økonomiprofessorer, er det Royal Bank of Canada, der skød længst forbi med sine Libor-indberetninger. Den amerikanske bank, der var længst fra, var Citi Group, skriver Fortune.

Citi skulle ifølge rapporten have underdrevet sine låneomkostninger med gennemsnitligt 12 basispunkter fra 2007 til 2008. Det er 50 pct. mere, end Barclays.

Royal Bank of Canada siger til Fortune, at undersøgelsen bygger på en fejlagtig metode, når den forsøger at fastsætte, hvad renten burde have været. RBC står fast på, at man har indberettet efter reglerne, og at kvoteringerne har afspejlet banken opfattelse af, hvad banken kunne låne til. Citi har afvist at kommentere rapporten.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også