Regnskab: Small Cap med stort minus i andet kvartal

Efter et særdeles godt første kvartal er Small Cap Danmark gået i rødt efter andet kvartal. Aktiemarkedet er en lunefuld hest at ride på, og det mærker det lille investeringsselskab.
AF RITZAU FINANS

Investeringsresultat endte i andet kvartal på minus 16,7 mio. kr. mod minus 7,2 mio. kr. i samme periode sidste år. År til dato er investeringsresultatet et
plus på 26,0 mio. kr.

Bundlinjen endte i andet kvartal på minus 19,3 mio. kr., efter finansielle poster og driftsomkostninger er kommet oven i, mod minus 10,8 mio. kr. for et år siden. Samlet for halvåret er Small Cap Danmark i et plus på 21,8 mio. kr.

Small Cap Danmark aktier bestående af værdipapirer faldt til en værdi på 296,7 mio. kr. ved udgangen af andet kvartal mod en værdisætning på 412,0 mio. kr. for et år siden.

"For tre måneder siden vurderede vi det som mest sandsynligt, at aktiemarkederne ville slutte 2012 højere end niveauerne ved udgangen af 1.
kvartal. Med et fald i KFMX indekset på 5,7 pct. i løbet af 2. kvartal er det mere usikkert, om aktiemarkedet kan nå det forventede højere niveau. Vi finder det dog stadigt sandsynligt, at aktiemarkedet kan genvinde det tabte terræn i løbet af 2. halvår," skriver Small Cap Danmark om forventningerne og fortsætter:

"Med de nuværende usædvanligt lave renteniveauer og selv moderate indtjenings­forventninger mener vi fortsat, at en række small cap aktier er
meget attraktivt prissat. En fortsat høj likviditetspræference blandt investorerne holder prisfastsættelsen af de mindre aktier nede, men fundamentet
er til stede for en længerevarende periode, hvor small cap outperformer large cap.



/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også