Konkursbølgen har toppet

Antallet af konkurser har været svagt stigende i maj og juni. Korrigeret for sæsonudsving viser de en stigning på syv procent, viser nye tal fraanalysevirksomheden Experian.
Af Ritzau Finans

Men konkursbølgen kommer næppe til at fortsætte, vurderer cheføkonom i Dansk Erhverv Bo Sandberg:

"Især de små og mellemstore virksomheder sidder i en dobbelt skruestik. Dels rammes de af den generelt svage efterspørgsel på hjemmemarkedet, og dels oplever de særdeles vanskelig adgang til kredit og likviditet. Trods det er konkursbølgen toppet i 2010, selv om vi ser en svag stigning nu. Men det værste synes at være over ovenpå finanskrisen," siger Bo Sandberg.

Set over de seneste 12 måneder har der været tale om et fald i antallet af konkurser på hele 10,9 procent sammenlignet med samme periode året før.

Sydjylland og Nordjylland er de eneste områder, der har haft en stigning i antallet af konkurser i den periode.

"I store dele af Jylland er detailhandlen presset af grænsehandel, og industrien mærker, at det tyske marked er gået lidt ned i fart. Samtidig peger både flyttemønstre og erhvervsaktivitet ind mod de større byer, hvilket kan være årsagen til, at Østjylland oplever et fald i antallet af konkurser, siger Bo Sandberg.

De største fald i antallet af konkurser er primært sket i hovedstadsområdet, Midt- og Vestjylland samt Fyn.

Under et landede antallet af konkurser i første halvdel af 2012 på 2670 mod 2832 konkurser i samme periode året før. Men det er et fald på 674 fra første halvdel af 2010, hvor 3344 konkurser blev registreret.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også