Investorer frygter ny usikkerhed efter topmøde

Torsdagens topmøde i Bruxelles, hvor politikerne kan tage første vigtige skridt mod en finans- og bankunion, kan gøre det til en hård sommer for investorerne, hvis udmeldingerne bliver for vage. (Opdateres)

Børsen skriver, at der blandt en stor del af de danske investorer bliver set frem med stor skepsis på torsdagens topmøde i Bruxelles, hvor usikkerheden i eurozonen kan få et nyt skud vitaminer, selvom man netop skal diskutere meget langsigtede løsninger på en stor del af problemerne.

"Topmødet er supervigtigt for os, men det var de 19 foregående også. Efterhånden er der elementer af "ulven kommer". Vi er begyndt at tænke, at politikerne evner det sgu ikke," siger Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension, som forvalter 77 mia. kr.

"Det værste vil være, hvis topmødet ender uden enighed, men med ufærdige dokumenter og ingen viden om, hvem der tager regningen. Hvis det sker, bliver det en hård sommer på markederne," siger Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB Enskilda til Børsen.

"Vi håber selvfølgelig, at politikerne kommer frem til noget, som kan bremse usikkerheden i Europa. Men efter mange skuffelser forventer vi altså ikke en endegyldig løsning på problemerne," siger Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, som forvalter 150 mia. kr.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også