Nyt sparemål i Tryg udløser opjustering

Trygs nye langsigtede finansielle mål falder i god jord hos Nykredit Markets, der opjusterer anbefalingen af forsikringsaktien til "neutral" fra
"underperform".
AF RITZAU FINANS

Analytiker Ricky Steen Rasmussen hæfter sig ved en positiv undertone på selskabets kapitalmarkedsdag, tirsdag, da de nye finansielle mål
blev annonceret.

"Ledelsen har igennem et stykke tid varmet op til, hvad det egentligt er, som man har gang i, men i mange henseender har man været meget overordnet omkring muligheder og mål. Det mest positive på kapitalmarkedsdagen var derfor, efter vores vurdering, at man satte meget håndfaste mål på, hvad man gerne vil opnå," vurderer Ricky Steen Rasmussen i et analysenotat.

Trygs målsætning involverer en omkostningsprocent på under 15 i 2015, hvilket vil kræve besparelser i administrationen på 300 mio. kr. over de næste tre år.

Desuden vil Tryg hente 700 mio. kr. i besparelser under skadesforløbet som følge af bedre indkøb og effektiviseringer i håndteringen af sagerne.

"Vi ser samlet set positive på Trygs udmeldinger, der overgår vores forventninger ift. besparelsesmuligheder. Dog ser vi på den korte bane mulighed
for en vis eksekveringsrisiko, ligesom vi ser mulighed for, at selskabet vælger at tage en engangsomkostning til eksekvering af målene," lyder Nykredits
konklusion.

Fair værdi af Tryg-aktien er baseret på de nye forudsætninger 334 kr. mod tidligere 325 kr., vurderer Nykredit.


/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også