Internationalt: Spanske banker får nyt milliardbehov

De spanske banker mangler op til 12 mia. euro mere i sikkerhedsstillelse for deres centralbank-lån, og de lave renter i USA er ikke kommet boligejerne til gode. Her er det internationale overblik.
Af Mette Mandrup

Spanske banker får nyt milliardbehov

I Spanien har bankerne udsigt til at mangle 12 mia. euro mere i sikkerhedsstillelse for deres centralbank-lån, hvis DBRS bliver det fjerde kreditvurderingsbureau, som nedgraderer landets gæld til junk-status, skriver Bloomberg News.

 

Lave renter når ikke til amerikanske husejere

Husejerne i USA har generelt set ikke mærket meget til de lave renter, viser nye data ifølge Financial Times. Det betyder, at regeringens indsats for at give husejerne konverteringsmuligheder til lån med lavere renter endnu ikke er slået igennem.

 

Solvency II kan indføres over syv år

De europæiske politikere overvejer at indføre de nye Solvency II-regler for forsikringsselskaber gradvist over syv år, skriver Bloomberg News. Det skal ske for at gøre det lettere for selskaberne, der har været ude og kritisere ændringerne i kapitalkravene. I eftermiddag mødes EU-kommissionen for at diskutere de nye kapitalkrav.

 

Mervyn King forhindret i ny omgang kvantitative lettelser

Den britiske centralbankdirektør, Mervyn King, blev nedstemt i forsøget på at sende 50 mia. pund ud i økonomien, viser referatet fra det seneste møde i Bank of England ifølge The Guardian. Tre medlemmer stemte for at øge programmet med 50 mia. pund, mens en enkelt ville have en stigning på 25 mia. pund. De resterende fem medlemmer stemte imod.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også