Det er ikke kun landene i eurozonen, der står klar til at hjælpe den nødlidende banksektor i Spanien. Den Internationale Valutafond er også klar til at hjælpe landet på Den Iberiske Halvø, efter at landet lørdag bad de 16 andre eurolande om hjælp.

"Hvis landene i eurozonen beder om det, er IMF klar til at støtte gennemførelsen og overvågningen af den finansielle bistand gennem regelmæssig rapportering," lyder det i en pressemeddelelse fra IMF-chefen Christine Lagarde, der mener, at hjælpepakken har den rette størrelse til at hjælpe de spanske banker ud af problemerne.

Eurozonens plan går ud på at skaffe op imod 100 milliarder euro, der skal tilføres de spanske banker. Redningspakken ligger dermed over de 40 milliarder euro, IMF har vurderet som nødvendig for at bankerne og dermed Spanien kan undgå en bankerot.

Krav til Spanien

De op imod 100 milliarder euro skal først og fremmest hentes i EUs midlertidige redningsfond, EFSF. I øjeblikket er der 250 milliarder euro tilbage i redningsfonden.

Fra den 1. juli bliver den permanente redningsfond, ESM, aktiveret. Den permanente redningsfond vil have 800 milliarder euro til rådighed til at stabilisere den kriseramte eurozone.

For at det sydeuropæiske lands banker kan få tilført kapital, bliver der formentlig stillet krav om, at Spanien skal reformere sine banker og udarbejde konkrete planer for de kriseramte banker.

Hjælp skal godkendes

Selv om Spanien i går bad de andre lande om hjælp, er der stadig et stykket vej endnu, inden bankerne kan få hjælp.

Spanien skal først sende en officiel anmodning, som derefter vil blive gennemgået af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og unionens finanstilsyn.

Kun hvis Spanien opfylder betingelserne for at modtage et EFSF-lån kan en rekapitalisering af banksektoren komme på tale. Når det er sket skal de 17 lande i eurozonen godkende hjælpepakken.

Spanske banker i krise

Spanien har været hårdt ramt af krisen i flere år. Inden Lehman Brothers kollapsede i efteråret 2008 boomede boligmarkedet i Spanien. Efter at landet var kommet med i euroen, var renterne faldet markant, og det betød, at bankerne lånte store summer ud til diverse boligprojekter.

Da det såkaldte sub prime-lånemarked i USA kollapsede i 2008, skyllede krisen efterfølgende ind over det spanske boligmarked. Priserne faldt dramatisk, flere byggerier blev aldrig blevet gjort færdige, og derfor har tabene hobet sig op for de spanske banker.

Investorerne har gennem længere tid frygtet, at den spanske regering ville blive nødsaget til selv at redde de kriseramte banker. Frygten fik renterne på de spanske statsobligationer til at stige til et faretruende højt niveau.