EU bevægede sig lidt tættere på en fælles bankunion, da EU-kommissionen tidligere på ugen kom med nye fælles standarder for, hvordan bankkrak bør håndteres. Men det nye fællesskab på finansfronten kommer i virkeligheden mange år for sent, mener kommisæren bag forslaget, Michel Barnier. Det siger han  i Berlingske Business i dag.

"Vi må sætte ind på alle fronter. Vi burde have gjort alle disse ting for ti år siden. Vi burde have skabt en bankunion dengang. Hvis de regler, vi foreslår nu, havde været på plads, havde vi næppe fået problemerne med Dexia og Bankia ( en belgisk og en spansk storbank som begge måtte reddes af staten, red.) og med de irske banker," siger Michel Barnier til Business.

Bankia og Dexia er blot to eksempler på europæiske banker, der til sidst måtte håndteres af regeringerne. Kommisæren glæder sig over, at den nye afviklingspakke kan ende med at blive kaldt Barnier-pakken. Dog er han ked af, at finanssektoren ofte kritiserer ham for at tænke for langt ud i fremtiden, i stedet for at reagerer på de problemer, der er lige nu.

Fælles indskyderfond

"Hvad er det, der har fremkaldt finanskrisen? Det er visse bankers uansvarlige adfærd, folk som tildelte sig selv kæmpebonusser og påtog sig risici, som ikke gik ud over dem selv, men over skatteyderne," siger Michel Barnier i Berlingske Business.

Han siger, at afviklingspakken ikke i sig selv er en bankunion, men at den er en del af et større puslespil. I forvejen har EU fået sit eget banktilsyn EBA, lige som der er fælleseuropæiske regler for kapitalkrav på vej. Men det stopper ikke nødvendigvis der.

"Jeg vil ikke blive chokeret, hvis vi en dag har en europæisk bankafviklingsfond, en europæisk indskydergarantifond og et endnu stærkere europæisk finanstilsyn - for et stærkt tilsyn er nøglen til succes. Det mener jeg, at vi skal foreslå medlemslandene, for det vil være i alles interesse, også de lande som ikke er med i euroen," siger kommisæren til avisen.