Nykredits investeringsdirektør fratrådt øjeblikkeligt

Investeringsdirektør i Nykredit Asset Management Teis Knuthsen er pludselig fratrådt sin stilling. Nykredit vil ikke kommentere sagen

Kapitalforvaltningsdelen af Nykredit har i torsdags pludseligt sagt farvel til sin investeringsdirektør gennem to et halvt år Teis Knuthsen.

Fratrædelsen sker ifølge kommunikationskonsulent Kasper Skaaning 'efter gensidig aftale', og han afviser at uddybe fratrædelsen nærmere.

"Vi har ikke yderligere kommentarer. Vi kommenterer ikke personforhold," siger Kasper Skaaning til FinansWatch.

Teis Knuthsen kom til Nykredit Asset Management i Januar 2009 og blev udnævnt til investeringsdirektør i oktober samme år.

Han har tidligere været chef for valuta-afdelingen i Danske Capital

Investeringsdirektøren er blevet brugt meget i annonceringen for Nykredits hedgefond Aida, som ifølge Morningstar i 2011 gav et merafkast i forhold til indeks på 0,8 pct. men som i 2012 indtil nu har haft et afkast på -1,6 pct. hvilket er en underperformance på 11,4 pct. i forhold til det indeks, som Morningstar måler fonden op imod.

Så sent som 21. maj sendte Nykredit en pressemeddelelse ud, hvor Teis Knuthsen kommenterede Morningstars tildeling af fem stjerner til Nykredit Invests balanceafdelinger.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også