Finanssektoren er lidt mindre syg

Medarbejderne i den finansielle sektor holdt lidt færre sygedage i 2011 end i de foregående år. Kvinder næsten dobbelt så ofte syge som mænd.

Årets fraværsstatistik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser et fald i sygefraværet fra 2010 til 2011.

Gennemsnitligt var ansatte i sektoren fraværende på grund af sygdom i 6,6 dage i 2011. Det er 0,35 dag mindre end i 2010, hvilket er et fald på fem pct.

Der er stor forskel på fordelingen af sygefravær mellem de forskellige grupper i FA's statistik. Den medarbejder, der er oftest syg, er en kvindelig forsikringsansat i Hovedstadsområdet, mens den mindst syge stereotyp ser ud til at være en mandlig ansat inden for bank og realkredit i Region Syddanmark.

Kvinder er nemlig syge i snit 8,6 dage om året, mens tallet hedder 4,6 for mænd.

Ansatte i Hovedstaden er fraværende 3,28 pct. af den samlede arbejdstid, men det tal er nede på blot 2,47 pct. i Syddanmark. Ringkjøbing Landbobanks tidligere direktør Bent Naur har tidligere påstået, at en del af nøglen til banken succes ligger i, at medarbejderne er meget lidt syge. Der er dog 40 km. fra hovedsædet i Ringkjøbing til grænsen til region Syddanmark, hvor sygefraværet altså er lavest.

Medarbejderne i forskringsvirksomhederne er syge gennemsnitligt 8 dage om året, mens tallet er 6,2 for ansatte i bank og realkredit.

Hele fraværsstatistikken kan læses her

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også