Dagligvaregigant vil drive bank

Brugsforeningen FDB er klar til at købe en bank til Coop-kæderne.
AF BEILE GRÜNBAUM

En liter mælk, en pakke bleer og en opsparingskonto ved kasse 1.

Danskerne kan snart hæve og sætte penge ind i det lokale supermarked, hvis det står til FDB og Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander. Han har fået appetit på opkøb af en bank, som skal drive filialer gennem detailkoncernens mange butikker.

»Der er rigtigt mange byer, der mister posthuse og bankfilialer, og vi har allerede overtaget posthuset mange steder. Vi har jo alligevel åbent hver dag, så hvorfor ikke købe en bank og drive filialer i butikkerne,« siger Lasse Bolander.

Coop, der bl.a. står bag Kvickly, Fakta, Irma og Brugsen-kæderne, har kørt med overskud, siden FDB købte koncernen tilbage fra det nordiske samarbejde COOP Norden for fem år tilbage.

Alene sidste år havde Coop og brugsforeningerne et overskud på 545 mio. kr. Soliditetsgraden er nu på 53,1 pct. for brugsforeningerne og 25,5 pct. for Coop. Det betyder, at koncernen har styrken til at foretage investeringer og opkøb uden at skulle låne alt for mange penge. Overskuddet og den skrumpende gæld gør Coop og FDB sulten efter mere forretning.

»Der er råderum til at købe op. Der står ikke nogen steder, at vi kun skal drive dagligvarehandel,« siger Lasse Bolander.

Han ville egentlig hellere end gerne købe endnu en dagligvarekæde til samlingen, og koncernen køber da også løbende op blandt de selvstændige købmænd.

»Jo større markedsandel vi har, jo lavere indkøbspriser får vi, og vi skal befinde os i den helt rigtige ende af prisskalaen. Derfor kigger vi på alt muligt. Men hvor er der nogle kæder til salg,« spørger Lasse Bolander.

Allerede abonnent?Log ind her

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr. Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

Med din prøveperiode får du:

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
  • Skal indeholde mindst 8 tegn samt tre af disse: Store bogstaver, små bogstaver, tal, symboler
    Skal indeholde mindst 2 tegn
    Skal indeholde mindst 2 tegn

    Få fuld adgang til dig og dine kollegaer

    Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

    Del artikel

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

    Nyhedsbrevsvilkår

    Forsiden lige nu

    Læs også