Small Cap marginalt foran markedet

Small Cap Danmark slog KFMX med 0,3 procentpoint i første kvartal.
RITZAU FINANS

Investeringsselskabet Small Cap Danmark kom ud af første kvartal stort set som markedet.

Resultatet for årets tre første måneder blev 41,1 mio. kr. før og efter skat, hvilket svarer til en forretning af egenkapitalen primo året på 14,8 pct. Selskabet foreslår udbetaling af et udbytte på 2 kr. per aktie.

"Den positive aktiemarkedsudvikling fra 4. kvartal 2011 fortsatte ind i 1. kvartal 2012, understøttet af positive signaler fra amerikansk økonomi og betydelige pengepolitiske lempelser fra ECB," konstaterer selskabet.

Danske small cap aktier (KFMX) steg 14,5 pct., og danske large cap aktier (C20 aktierne) steg 14,0 pct.

"De største bidrag til kvartalsresultat kom fra investeringer i Boconcept (13,7 mio. kr.), Investeringsforeningen SmallCap Danmark (7,2 mio. kr.) og Egetæpper (5,2 mio. kr.). De tre største negative bidrag kom fra investeringerne i BioPorto (-1,2 mio. kr.), DFDS (-0,2 mio. kr.) og Pandora (-0,1 mio. kr.)," oplyser selskabet.

Small Cap Danmark mener fortsat, at det er mest sandsynligt, at aktiemarkederne slutter 2012 højere end niveauerne ved udgangen af 1. kvartal, selv om der fortsat vil forekomme betydelige udsving.

"Med det nuværende renteniveau og indtjeningsforventninger er aktier, herunder særligt udvalgte small cap aktier, meget attraktivt prissat. Vi mener uændret, at vi er i starten af en ny længerevarende periode med outperformance for small cap aktier," skriver selskabet om fremtiden.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også