Omkring 85 pct. af de private kreditorer er gået med til at omlægge deres græske lån. Det sker ved, at kreditorerne, der tæller internationale private banker og pensionsfonde har ombyttet deres græske statsobligationer til nye, der har en lavere værdi.

Værdien af deres græske obligationer reduceres med op til 74 procent.

Da det er lykkedes at indgå en frivillig aftale med så stor en andel af de private investorer, betyder klausuler, at man kan vride armen rundt på en stor del af de øvrige kreditorer og tvinge dem ind i aftalen. Dermed bliver den reelle deltagelse i aftalen på 95,7 pct. af de internationale investorer.

Ombytningen svarer til at en værdi af 152 mia. euro.

Et pusterum inden ny tørn

Aftalen er afgørende for, at Grækenland får udbetalt et lån på 130 mia. euro fra de øvrige eurolande og Den Internationale Valutafond, IMF. Lånet skal være udbetalt inden 20. marts. Den dag forfalder en række store græske lån, og får man ikke pengene inden da, vil Grækenland, uden yderligere initiativer fra international side, gå statsbankerot.

Med aftalen er opstået et fornyet håb om, at Grækenlands så småt kan vokse igen. I de seneste fem år har landet været i recession. Men det er en hård og usikker fremtid, der venter, vurderer Jes Asmussen. Torsdag viste nye tal, at ledigheden i december steg til 21 pct. mod 14,8 pct. for et år siden.

"Vi mener bestemt ikke, at det er det sidste vi kommer til at høre fra gældsproblemerne i Grækenland," konkluderer Jes Amussen.