Avis: Jordpriser kan trække stribe af banker ned

Finanstilsynets vurdering af landbrugspriserne er stadig for høj trods rundbarberingen før jul, og dermed kan en række landbrugsbanker og lokalområder komme under alvorligt pres, skriver Berlingske Tidende.
Foto: Jyllands-posten/POLFOTO
Foto: Jyllands-posten/POLFOTO

Priserne på landbrugsjord skal meget længere ned. Og det kan presse en række banker med store andele af landbrug på bøgerne, lyder det fra flere sider i Berlingske Tidende. Finanstilsynet forsvarer den nuværende vurdering.

En kilde, avisen beskriver som centralt placeret i finansverdenen mener således, at et mere reelt prisniveau ville være 80.000-100.000 kr., mod den ramme på 120.000-160.000 kr., Finanstilsynet fastsatte kort før jul.

Andetsteds er vurderingen også sort - men dog knap så meget.

Brede konsekvenser

"Finansfolkene i København skal virkelig passe på, hvad de laver. Hele samfundet vil gå i sort og blive lagt ned, hvis f. eks. Skjern Bank vælter. En hel masse andre erhvervsdrivende i blandt andet detailhandelen vil ligge underdrejet, hvis banken vælter. Når man vælter en bank, får man ikke bare en ny. Vi kan ikke bare leve af turisme, se bare på Sydeuropa," siger advokat Henrik Thorstholm, der står for DLR's sager i Herning Retskreds, til avisen.

Advokaten vurderer, at mere realistiske jordpriser ville være i niveauet 100.000-120.000

I Finanstilsynet forsvarer man sin nylige vurdering.

"Det vil der være mange meninger om. Vi ønsker, at pengeinstitutterne forholder sig realistisk til, hvad deres sikkerhed er værd i dag, og derfor valgte vi at give en udmelding, som kunne skabe konsensus, når nu der reelt ikke er et marked at pejle efter," siger vicedirektør Kristian Vie Madsen fra Finanstilsynet til avisen.

Ny pakke skal redde banker og landmænd

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også