Goldman-fonde hentede millioner til Mitt Romney

Den amerikanske præsidentkandidat Mitt Romney har tjent millioner af dollars på blinde fonde i Goldman Sachs. Se, hvilke aktier, banken valgte.

Mitt Romney forsøger netop nu at bliver republikanernes kandidat til præsidentembedet i USA. Som et led i valgkampen har han lagt sin selvangivelse frem, da der har været stor mystik om den velhavende politikers privatøkonomi.

Selvangivelsen viste en trækprocent på 13,9, hvilket har vakt en del forargelse i valgkampen. Det fremgik dog også, at en af de store indtægtskilder for Mitt Romney er investeringsfonde, som storbanken Goldman Sachs adminstrerer.

New York Times' undersektion Dealbook har kigget nærmere på, hvordan Goldman har forvaltet pengene.

I 2010 hentede familien Romney 2,8 mio. dollar fra to fonde under Goldman-administration, altså knap 21 mio. kr.

En af de helt store aktiver i fonden var over 7.000 aktier i Goldman Sachs selv, som fonden samlede op ved børsnoteringen i 1999. Da de blev solgt i 2010 var værdien mere end tredoblet. Salget af de aktier indbragte alene over 1 mio. dollar, skriver Dealbook.

Fondene, der er såkaldt blinde investeringsfonde, så Romney ikke har kunnet se, hvilke aktier banken har valgt, har generelt været glad for finansaktier. Der blev i 2010 også solgt store mængder aktier i Bank of America og JP Morgan.

Andre investeringer, der har giver pote for politikeren, er Target, Unilever, Apple og Research In Motion, mens Comcast viste sig at være et fejlskud.

Se resten af investeringerne her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også