Nordea: Vores regnskab tegner dårligt for Danske Bank

Nedskrivningerne i Nordea varsler ilde for Danske Banks årsregnskab lyder det fra.. Nordea.
AF RITZAU FINANS

Nordeas bankanalytikere har taget et kig på deres egen arbejdsgivers årsregnskab, der blev præsenteret tirsdag morgen, og det lover ikke godt for Danske Banks samme, mener de.

"Nordeas nedskrivninger på udlån er høje i Danmark, men det mest negative aspekt af regnskabet er i vores øjne, at stigningen i dårlige lån inden for shipping relaterer sig til Danmark," skriver de blandt andet, og supplerer senere med:

"Selv om det er svært at overføre til Danske Bank, noterer vi os, at stigningen i dårlige lån inden for shipping er drevet af dårlige shippinglån i Danmark, der er steget med 121 mio. euro eller 230 pct. Det er velkendt, at både Danske Bank og Nordea er eksponeret over for et dansk tankrederi, der er under rekonstruktion (Torm, red.)."

Nordea-analytikerne tror på et underskud på Danske Banks bundlinje på 359 mio. kr. i fjerde kvartal, og nedskrivninger på udlån for i alt 3670 mio. kr.

Nordea havde i samme periode nettonedskrivninger på udlån for 263 mio. euro, svarende til 1956 mio. kr.

Danske Banks årsregnskab præsenteres 9. februar.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også