Forbrugerrådet vil have forsikringsrådgivere på lov

Der er brug for uafhængige forbrugerrådgivere for at få markedet til at fungere - og for en lovmæssig opbakning for at få dem ind på markedet, lyder det fra Forbrugerrådet.

Regeringen bør gå forrest i kampen for at få uafhængige forsikringsrådgivere ind på markedet. Sådan lyder budskabet fra Forbrugerrådet i Økonomisk Ugebrev.

"Vi kan konstatere, at det kan være meget svært for private at få markedet til at virke ordentligt, så jeg tror, der er plads til nogen, som hjælper private med at få de rigtige forsikringer til de rigtige priser. Jeg ved, at der i vores nabolande eksisterer sådan en uafhængig rådgiverrolle. Men den måde det er indrettet på herhjemme, gør det meget vanskeligt, når en privatkunde kommer til at betale for rådgivning to gange, som markedet er i dag," siger direktør Rasmus Kjeldal fra Forbrugerrådet til Ugebrevet og fortsætter:

"Det er nok ikke noget forsikringsbranchen løser af sig selv. Derfor mener vi, at der skal lovgivning til, før markedet kommer til at virke ordentligt. Det er noget regeringen burde interessere sig for. Altså et marked med bedre og skarpere priser for private."

Branchen afviser dog bredt, at der skulle være et behov, skriver ugebrevet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også