Centralbankchef ser gradvis og gnidningsfri normalisering af renten

Der venter yderligere lempelser af pengepolitikken, vurderer Fabio Panetta, der er styrerådsmedlem i ECB.
Renten vil gradvist normalisere sig, spår centralbankchef. | Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Renten vil gradvist normalisere sig, spår centralbankchef. | Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Den toneangivende rente i eurozonen er for nyligt blevet sat ned af Den Europæiske Centralbank, ECB, med 0,25 pct.point, den første lempelse efter en stramningscyklus, men forude venter en fortsat lempelse af pengepolitikken.

”Det nuværende makroøkonomiske billede er i overensstemmelse med en normalisering af pengepolitikken,” sagde Fabio Panetta, chef for den italienske centralbank og styrerådsmedlem i ECB, onsdag ifølge Reuters.

”ECB begyndte rettidigt denne proces for et par uger siden, og i basisscenariet vil den forfølge det gradvist og gnidningsfrit.”

Centralbankdirektøren mener, at de nuværende bekymringer for en genstridig inflation i eurozonen er overgjorte.

”Genstridigheden er kun tilsyneladende. Det afspejler det faktum, at inflationen i servicesektoren begyndte at stige senere, toppede senere og begyndte at falde senere,” lød italienerens vurdering.

”Vi har grund til at tro, at stædigheden i denne sektor ikke er unormal på nogen måde.”

Den 6. juni lempede ECB sin indskudsrente til 3,75 pct. det kom i kølvandet af fem rentemøder, hvor pengepolitikken blev fastholdt, og før det ti rentemøder med forhøjelser til 4,00 pct. i september sidste år fra en rente i minus 0,50 pct. i kølvandet af pandemien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også