Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, reducerede i onsdagens kvartalsprognose sit bud på antallet af rentesænkninger i år fra tre til en enkelt.

Den ene nedsættelse vil nok først komme sent på året, mener iagttagere, formentlig først efter præsidentvalget til november, og dermed har banken reelt ”meldt sig ud af valgkampen”.

Det skriver Reuters.

Den tidligere prognose på tre rentesænkninger indebar ellers, at lempelserne allersenest skulle være startet på mødet til september, og derved kunne banken have givet signalet til amerikanerne om, at det ville blive billigere at låne til hus, bil og forbrug.

Handelen med rentefures peger imidlertid stadig på to rentesænkninger, den første til september eller november med en sandsynlighed på 65 pct. for en nedsættelse før end senere.

Tidligere præsident Donald Trump, der er den formodede republikanske kandidat til præsidentposten, har tidligere luftet tanken om, at centralbanken vil forsøge at hjælpe modstanderen, den demokratiske præsident Joe Biden.

”Jeg tror, at Jerome Powell vil gøre noget for sandsynligvis at hjælpe Demokraterne, hvis han sænker renten,” sagde Donald Trump tidligere i år til tv-stationen Fox Business.

”Det ser for mig ud til, at han forsøger at sænke renten, måske for at få folk valgt, jeg ved det ikke.”

Jerome Powell er formand for Federal Reserve, og han blev oprindeligt udpeget af netop Donald Trump, mens Joe Biden har forlænget hans embedsperiode.

Joe Biden scorer lavere end Donald Trump hos vælgerne i forhold til håndteringen af økonomien, selv om han styrer en økonomi med tæt ved rekordlav arbejdsløshed, en større vækst end normalt og store formuer i husstandene.

Joe Biden betaler omvendt for vælgernes uvilje mod de højere prisniveauer nu end tidligere, selv om inflationen er kommet en del ned siden toppen.

Økonomer vil nok være mere afbalanceret i forhold til, hvem der kan tage æren for, hvad der er gået godt, og hvem, som skal bebrejdes det, som er gået skidt.

Den tiltagende inflation kom nemlig i kølvandet af pandemiens nedlukninger, som ramte forsyningskæderne og sendte priserne op, ligesom alverdens centralbanker sænkede renterne til historisk lave niveauer og gjorde det derved billigere, altimens regeringer verden over pumpede penge ud til borgerne via finanspolitikken.

Det var under Donald Trump, at alt dette foregik.

I USA kritiseres centralbanken imidlertid også for at den var for langsom til at reagere på den tiltagende inflation i 2021 og først strammede pengepolitikken i marts 2022.

Joe Biden var også USA’s præsident, da den sidste finanspolitiske pandemipakke blev vedtaget og sendt ud til amerikanerne, ligesom han har fået gennemført store statslige investeringsprogrammer i infrastruktur, energi og chipproduktion. Det har alt andet lige også øget inflationen.