Chef for centralbankafdeling regner stadig med tre rentesænkninger i 2024

Den amerikanske centralbanks ledelse har tidligere forudset netop tre rentenedsættelser i løbet af 2024.
Mary Daly er chef for Federal Reserves afdeling i San Francisco. | Foto: Ann Saphir/Reuters/Ritzau Scanpix
Mary Daly er chef for Federal Reserves afdeling i San Francisco. | Foto: Ann Saphir/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Mary Daly, som er chef for Federal Reserves afdeling i San Francisco, anser stadig tre rentesænkninger i år som et ”rimeligt” scenario.

”Jeg tror, det er et meget rimeligt basisscenario,” sagde Mary Daly tirsdag ifølge Bloomberg News.

Der er dog ingen hast, som styrerådsmedlem Christopher Wall da også påpegede flere gange inden påske.

”Væksten er stærk, så der er ikke presserende behov for at justere renten.”

Ledelsen i Federal Reserve har både i december sidste år og senest i marts i den kvartalsmæssige prognose forudset tre rentesænkninger i år til en nytårsrente på 4,625 pct. mod nuværende 5,25-5,50 pct.

Markedet, der ellers tilbage i januar indregnede syv nedsættelser til 3,625 pct., er efter en tid med overraskende stærke amerikanske nøgletal nu lidt mere høgeagtig end centralbanken med et bud om en slutrente i 2024 på 4,64 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også