Kinesiske centralbank fastholdt styringsrenten men reducerede volumen

People’s Bank of China har som forventet fastholdt renten. 
Den kinesiske centralbank fastholder renten. | Foto: Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix
Den kinesiske centralbank fastholder renten. | Foto: Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Den kinesiske centralbank, People’s Bank of China, fastholdt styringsrenten uændret, da banken vidererullede forfaldne mellemfristede lån. Samtidig blev volumen reduceret.

People’s Bank of China fastholdt som ventet renten på den etårige mellemfristede lånefacilitet til finansielle institutioner uændret på 2,50 pct.

Volumen blev samtidig reduceret til 387 mia. yuan fra 500 mia. yuan, mens analytikerne havde ventet en øget volumen til 550 mia. yuan.

Det betyder at banken netto drænede banksystemet for 94 mia. yuan. Det er første gang siden 2022, at People’s Bank of China reducerer likviditeten.

Trækket understreger også People’s Bank of Chinas begrænsede muligheder for yderligere at lempe pengepolitikken. Banken står i en delikat balancegang med at støtte økonomien på et tidspunkt, hvor tegn på vedvarende deflationspres kræver flere stimulerende foranstaltninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også