Danske boligejere og erhvervslivet må formentlig fortsat vente endnu et par måneder, før renterne begynder at bevæge sig nedad.

Det konkluderer flere økonomer, efter at EU’s statistikbureau Eurostat fredag har offentliggjort inflationstallene for februar i de lande, der har euroen som valuta.

Inflationen i eurozonen er opgjort til 2,6 procent i februar, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til januar.

Også kerneinflationen - hvor man holder energi- og råvarepriser uden for regnestykket - falder fra 3,3 procent til 3,1 procent.

Begge tal peger i retning af, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) mål om en inflation på 2 pct. er rykket nærmere.

Men tempoet i faldet er dalet hen over de seneste måneder, og det bekymrer Sofie Holme-Andersen, der er cheføkonom i Arbejdernes Erhvervsråd.

”Hvis eurozonen ikke kan få bugt med den sidste rest af overinflation, så vil det som minimum betyde, at der går længere tid, før renterne sænkes. I værste fald skal renterne endda hæves yderligere. Det vil også påvirke dansk økonomi, selv om vi har inflationen under kontrol,” siger hun.

Også Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker hos Danske Bank, noterer sig, at vejen mod de to procent har mødt nogle bump på det seneste.

Blandt andet er der fortsat rekordlav ledighed, hvilket er et tegn på, at arbejdsmarkedet - og dermed økonomien - er brandvarmt.

”Argumenterne for at sætte renten ned svinder lidt ind og hviler efterhånden primært på formodningen om, at den stramme pengepolitik virker med stor forsinkelse. Når det er sagt, så er renteniveauet meget højt, som det er. Derfor bør der også være plads til at sætte renten ned tre gange i år,” mener han.

Danske Bank forventer, at den første rentenedsættelse kommer i juni.