Chef for afdeling af Federal Reserve er parat til rentesænkninger senere i år

Chef for Federal Reserve-afdeling understreger, at rentestignigner ikke er hans ”basisscenarie.”
John Williams er chef for Federal Reserves afdeling i New York. | Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
John Williams er chef for Federal Reserves afdeling i New York. | Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Trods varmere end ventede forbruger- såvel som producentpriser for januar mener John Williams, der er chef for Federal Reserves vigtige afdeling i New York, ikke, at der reelt er sket den store forandring i det økonomiske billede. Den bevæger sig i den rigtige retning, og det er forventningen, at renten kan blive sat ned senere i år.

”Min overordnede vurdering af økonomien har basalt set ikke ændret sig. Der kan være bump på vejen,” sagde John Williams fredag til Axios.

I forhold til inflationen, der i forhold til centralbankens foretrukne opgørelse, PCE Core, senest i december aftog til 2,9 pct. fra 3,2 pct. i november, lyder det fra New York-direktøren, at ”tingene bevæger sig i den rigtige retning”.

”På et tidspunkt vil det være passende at trække noget af den restriktive pengepolitik tilbage, formentlig senere i år. Men det handler reelt om at læse dataene og se kigge efter konsistente tegn på, at inflationen ikke bare kommer ned, men bevæger sig mod det langsigtede mål på 2,0 pct.”

John Williams understregede imidlertid også, at der ikke er nogen enkeltstående indikator, man kan anvende i den beslutningsproces.

Direktøren affejede samtidig risikoen for renteløft her i 2024, hvilket nogle har frygtet, hvis inflationen pludselig tog til igen.

”Renteløft er ikke mit basisscenarie,” lød det til Axios, uden af John Williams helt ville udelukke tanken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også